Voksensalat (fra 9 mdr.)

Frokostideer (fra 9 mdr.)

frokost4

Nogle gange kan det være meget rart at få lidt inspiration til frokosten.

Aftensmaden er måske blevet en familieting. Morgenmaden kører i sin regelmæssige rille. Men frokosten kan godt gå hen og blive lidt leverpostejs-kedelig, når barnet skal igang med fingermaden, eller når ungerne holder weekend, og ideerne skal komme fra dig.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville vise et par eksempler fra vores frokost herhjemme.

Det er jo altså ikke super smukt, så snart man slynger en portion mad op på en farvestrålende børnetallerken. Men det er virkeligheden herhjemme for en et-årig og en-to årig (nogle dage). Og måske det kan give lidt inspiration til nogle andre?

 

frokost1

Fra venstre mod højre (øverst først):

  • Omelet med skinke
  • Enchiladas-rest fra aftensmaden forinden (se opskrift/link dertil her)
  • Rugbrød med karrysild
  • Rugbrød med laks
  • Kogte gulerødder
  • Kogte ærter
  • Avocado

frokost2

Fra venstre mod højre (øverst først):

  • Risret (en rest ris fra aftenen forinden, vendt på panden med broccoli, ærter, gulerødder, sesamolie og et æg).
  • Fuldkorns-tortillawraps med spinat og cheddarost
  • Rugbrød med rødbedehummus
  • Rejer
  • Avocado

frokost3

Fra venstre mod højre (øverst først):

  • Fuldkorns-tortillawraps med spinat og avocado
  • Risret med sprøde kikærter (se hvordan her)
  • En halv muffin og flapjacks 
  • Rugbrød med torskerognssalat
  • Rugbrød med sennepssild
  • Omelet
  • Rejer og ærter

frokost5

Fra venstre mod højre (øverst først):

4 kommentarer

  • Nina

    Jeg har flere gange set at du putter en lille smule salt i maden, og derfor vil jeg lige høre lift nærmere om dette, ud fra din ernæringsbaggrund – kan babyer godt tåle denne lille mængde salt? Anbefalingerne er ikke sådan super klare når jeg læser dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Tak for din besked 🙂
      Hvor har du læst at jeg anvender salt? Jeg forsøger nemlig i høj grad, at undgå at tilsætte salt til børnenes mad. Dette da små børns nyrer ikke kan udskille så meget salt, og da rigtigt mange produkter (som eksempelvis brød) allerede har et stort indhold. Selvfølgelig kan de godt tåle at få en smule, engang imellem, men som udgangspunkt er min anbefaling at man undgå at salte den mad, som børn under 1 år skal have.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Jeg uddyber naturligvis gerne – det er når jeg ser opskrifter på fingremad, som pandekager, æggesnacks etc. Hvor du skriver en “salt-peber” eller 1 tsk salt. Er det med tanke på at opskriften også kam bruges til børn over et år?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Du har ret, at der er enkelte opskrifter, hvor der indgår en smule salt. Ofte er det så lidt, og i så få opskrifter, at jeg har vurderet at det %-mæssigt er så lille en del af hele retten, men samtidigt vigtigt for smagen, at det går an. Alt med måde.
      Salt er dog i forvejen en ting, som vi får alt for meget af. Så kan det undgås, så gør det. Både til børn over og under 1 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voksensalat (fra 9 mdr.)