Havregrød (fra 4 mdr.)

havregroed Det er ikke rocket science at lave en portion havregrød. Alligevel kan det virke uoverskueligt, hvis det er længe siden at man har kastet sig ud i det. Derfor kommer der her mit bud på en god og børnevenlig version. Ingredienser: (1 portion) 1 dl. finvalset havregryn 2. dl. vand eller mælk afhængig af barnets alder 1/2 banan skåret i små stykker Vaniljepulver 1 tsk. olie eller smør hvis dit barn er under 1 år   Tilberedning:  Alle ingredienserne koges i en gryde under omrøring i ca. 7 minutter afhængig af hvor fast, du ønsker din grød. Tilsæt olie eller smør.  
Tip: Et sultent barn, en travl morgen og en alt for varm grød er sjældent en god kombination. En isterning af hjemmelavet frugtmos gør grøden spiseklar hurtigere. Tip: Du kan også lave havregrøden i mikroovnen, så undgår du lidt opvask.